Belysning

Belysning har en ganske særlig plads i vores univers. Vi elsker lys for dets evne til at skabe stemninger og forvandle rum. I samarbejde med en række af talentfulde, internationale designere præsenterer vi en bredt udvalg af pendler, loftslamper, væglamper, gulvlamper og bordlamper.

Skulpturelle lamper til hjemmet

Den rette belysning kan være et vendepunkt for indretning og velvære. Den kan øge din koncentration, få dig til at slappe af, og lade dig se dine omgivelser i et nyt lys. Et kedeligt og dunkelt hjørne kan med den rette lampe forvandles til det sted, du allerhelst vil opholde dig. Men en lampe er mere end en kilde til lys. For os er lamper en form for smykker til rum. De skal betage og vække nysgerrighed med en særegen æstetisk værdi. Derfor er lamperne i vores kollektion kendetegnet ved deres skulpturelle kvaliteter og fokus på sanselige former og taktile materialer.

Belysning med fokus på materialer


Marmor, granit, røget eg, glas og tekstil er blot nogle af de materialer, som indgår i vores belysningskollektion. Vi bruger både klassiske, tidsløse materialer til vores lamper, samt udforsker nye materialer og måder at anvende dem på. Det gælder eksempelvis brugen af det funktionelle materiale Tyvek til den moderne, sky-lignende Tense Pendel. Tyvek er et stærkt, let og 100% genanvendeligt materiale, der blandt andet anvendes til isolering og udstyr til sundhedssektoren. På tværs af vores lampekollektion optræder det mælkehvide opalglas, der har et klassisk udtryk og giver et blødt og behageligt lys. Ligesom forskellige typer af marmor og træ får form i mange af vores bordlamper, såvel som i vores møbelkollektion.

Designerbelysning til det kuraterede hjem

Vores lamper er formgivet af anerkendte designere, som har givet hver lampe en unik karakter. Lars Tornøs Kizu Bordlampe, der står som en skulptur i rummet, hører blandt de mest velkendte lampedesigns. Det samme gælder Lantern serien, skabt af Anderssen & Voll, der med sin enkle, ikoniske form og udvalg af bordlamper, gulvlamper, loftslamper og pendler i forskellige størrelser inviterer til et væld af anvendelsesmuligheder.
De fleste af vores lamper folder sig ud i større serier, hvor forskellige størrelser og varianter giver dig mulighed for at vælge det design, som passer til din indretning. Samtidig kan de forskellige modeller i samme serie bruges sammen til at skabe ro og sammenhæng i dit hjem.

Få mere at vide

Vil du dykke videre ned i vores univers, kan du udforske vores udvalg af møbler og objekter. Har du har spørgsmål til vores produkter, er du meget velkommen til at kontakte os via mail info@newworks.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.