A STUDY 003
A STUDY 003 er initieret og kurateret af New Works og samler fem internationalt anerkendte kreative profiler i en fælles udforskning af metal som materiale. Med afsæt i hver deres disciplin og perspektiv har deltagerne skabt et personligt objekt til hjemmet. Tilsammen viser objekterne, hvordan ét materiale kan danne grundlag for vidt forskellige processer, former og fortællinger.
Piece 01
af Sarah Emilie Müllertz
Der er en særlig form for skuffelse forbundet med at tage en smuk sten med hjem fra stranden. I vandet står dens farver dybe og levende, fulde af lys og spil. Men når stenen tørrer, forsvinder noget af dens særlige udtryk. Sarah Emilie Müllertz har samlet på sådanne sten gennem mange år. Det, der fascinerer hende, er både det, der bliver tilbage, og det, der forsvinder: mindet om farver og mønstre, som kun den, der engang samlede stenen op, har set. Da hun blev inviteret til at skabe en personlig skat, vendte hun tilbage til en af disse sten.
Stenens form blev udgangspunktet for en lille æske, først tegnet i hånden, siden modelleret, printet og til sidst udført i sølv. Materialevalget føles næsten uundgåeligt. Sølv har noget af vandets karakter over sig – køligt, reflekterende og næsten flydende. Men i modsætning til stenen begynder sølvet at bære præg af tiden, når det bliver en del af hjemmet. Det oxiderer. Det får ridser. Det optager fingeraftryk og spor efter berøring.
Æsken åbner sig og afslører et lille rum med plads til noget personligt, som man ønsker at holde for sig selv. På den måde har Müllertz skabt en skat med to indre rum: det fysiske, som kan rumme en genstand, og det, der eksisterer i erindringen og kun kendes af dens ejer.
Vi bærer alle på særlige præferencer – små, personlige tilbøjeligheder, der kommer til udtryk gennem de objekter, vi omgiver os med og rækker ud efter hver dag. Den velafbalancerede vægt af en bestemt gaffel. En kop, som nogen engang gjorde til deres egen, og som siden har beholdt sin særlige plads. Det er hjemmets små skatte. Objekter, der samles gennem livet og følger os år efter år, indtil tiden sætter sine spor, og de har udtjent deres formål.
I sin tredje udgave samler A STUDY fem internationalt anerkendte kreative profiler, der hver især inviteres til at fortolke et fælles udgangspunkt: metal som både materiale og medie. Med afsæt i forskellige discipliner og perspektiver har deltagerne skabt personlige objekter til hjemmet – små skatte formet af minder, ritualer og hverdagens brug.
Frem for at søge ét fælles svar er undersøgelsen centreret omkring fortolkning og proces. Hvordan et fælles materiale kan bøjes, støbes, smedes eller på anden vis transformeres gennem individuelle tilgange til idé og håndværk. Tilsammen udgør objekterne en fælles udforskning af metallets
Piece 01
af Sarah Emilie Müllertz
Der er en særlig form for skuffelse forbundet med at tage en smuk sten med hjem fra stranden. I vandet står dens farver dybe og levende, fulde af lys og spil. Men når stenen tørrer, forsvinder noget af dens særlige udtryk. Sarah Emilie Müllertz har samlet på sådanne sten gennem mange år. Det, der fascinerer hende, er både det, der bliver tilbage, og det, der forsvinder: mindet om farver og mønstre, som kun den, der engang samlede stenen op, har set. Da hun blev inviteret til at skabe en personlig skat, vendte hun tilbage til en af disse sten.
Stenens form blev udgangspunktet for en lille æske, først tegnet i hånden, siden modelleret, printet og til sidst udført i sølv. Materialevalget føles næsten uundgåeligt. Sølv har noget af vandets karakter over sig – køligt, reflekterende og næsten flydende. Men i modsætning til stenen begynder sølvet at bære præg af tiden, når det bliver en del af hjemmet. Det oxiderer. Det får ridser. Det optager fingeraftryk og spor efter berøring.
Æsken åbner sig og afslører et lille rum med plads til noget personligt, som man ønsker at holde for sig selv. På den måde har Müllertz skabt en skat med to indre rum: det fysiske, som kan rumme en genstand, og det, der eksisterer i erindringen og kun kendes af dens ejer.
Vi bærer alle på særlige præferencer – små, personlige tilbøjeligheder, der kommer til udtryk gennem de objekter, vi omgiver os med og rækker ud efter hver dag. Den velafbalancerede vægt af en bestemt gaffel. En kop, som nogen engang gjorde til deres egen, og som siden har beholdt sin særlige plads. Det er hjemmets små skatte. Objekter, der samles gennem livet og følger os år efter år, indtil tiden sætter sine spor, og de har udtjent deres formål.
I sin tredje udgave samler A STUDY fem internationalt anerkendte kreative profiler, der hver især inviteres til at fortolke et fælles udgangspunkt: metal som både materiale og medie. Med afsæt i forskellige discipliner og perspektiver har deltagerne skabt personlige objekter til hjemmet – små skatte formet af minder, ritualer og hverdagens brug.
Frem for at søge ét fælles svar er undersøgelsen centreret omkring fortolkning og proces. Hvordan et fælles materiale kan bøjes, støbes, smedes eller på anden vis transformeres gennem individuelle tilgange til idé og håndværk. Tilsammen udgør objekterne en fælles udforskning af metallets
Piece 02
by Ali Shah Gallefoss
En legende tilgang er med til at holde mulighederne åbne i Ali Shah Gallefoss' arbejde. En idé kan opstå ét sted og finde sit formål et helt andet. Til A STUDY 003 vendte han tilbage til en stenskulptur, han havde skabt til en soloudstilling i 2025, og de boremærker, der var efterladt i dens overflade. Sporene fra skabelsen af ét værk blev dermed udgangspunktet for et nyt.
Frem for at begynde processen med et færdigt objekt i tankerne tog Gallefoss afsæt i noget, der tidligere havde vakt hans nysgerrighed. Boremærkerne blev brugt som forme til smeltet tin, hvor deres faste geometri skabte støbninger, der nogle steder fremstod præcise og andre steder mere uregelmæssige. Han skabte adskillige variationer og eksperimenterede med forskellige sammensætninger, mens metallets særlige egenskaber fik lov til at forme processen. Undervejs tog knagerne form. Det er karakteristisk for Gallefoss' tilgang til design: Funktionen er ikke nødvendigvis udgangspunktet, men noget, der kan opstå og opdages gennem den skabende proces.
De færdige objekter bærer fortsat præg af denne udforskning. En kombination af sten, metal, intention og tilfældighed, der vidner om værdien i at lade en idé forblive åben længe nok til, at den kan udvikle sig til noget, man ikke på forhånd havde forestillet sig.
Piece 03
by Yeodong Yun
Yeodong Yun har en særlig interesse for objekter, der ikke kræver opmærksomhed. Da hun blev inviteret til at fortolke idéen om en personlig skat i metal til A STUDY 003, rettede hun derfor blikket mod et af hjemmets mest oversete objekter: affaldsspanden.
Med sit valg flytter hun fokus fra, hvad der gør et objekt værdifuldt, til hvad der overhovedet får os til at betragte det som noget, der fortjener vores opmærksomhed. Affaldsspanden forbliver netop en affaldsspand. Der er intet forsøg på at skjule dens funktion. I stedet har Yeodong arbejdet med dens proportioner, konstruktion og overflade med samme omhu, som vi normalt forbinder med objekter, vi vælger at fremhæve i vores indretning.
Udført i aluminium fremstår objektet med et enkelt, arkitektonisk formsprog, hvor intet tager opmærksomheden fra selve formen. Karakteren kommer i stedet til udtryk gennem detaljerne: måden, lyset bevæger sig hen over metallet, grebet på låget og de subtile spor af håndens arbejde, der tilfører objektet en personlig karakter i kontrast til det industrielt fremstillede.
Yeodongs intention er ikke så meget at gøre det ordinære ekstraordinært, men snarere at udfordre selve skellet mellem de to. Ved at give et objekt, der normalt træder i baggrunden, en særlig opmærksomhed peger hun på, at værdi måske ikke ligger i, hvad et objekt er, men i måden, vi vælger at betragte det på.
Piece 03
by Yeodong Yun
Yeodong Yun har en særlig interesse for objekter, der ikke kræver opmærksomhed. Da hun blev inviteret til at fortolke idéen om en personlig skat i metal til A STUDY 003, rettede hun derfor blikket mod et af hjemmets mest oversete objekter: affaldsspanden.
Med sit valg flytter hun fokus fra, hvad der gør et objekt værdifuldt, til hvad der overhovedet får os til at betragte det som noget, der fortjener vores opmærksomhed. Affaldsspanden forbliver netop en affaldsspand. Der er intet forsøg på at skjule dens funktion. I stedet har Yeodong arbejdet med dens proportioner, konstruktion og overflade med samme omhu, som vi normalt forbinder med objekter, vi vælger at fremhæve i vores indretning.
Udført i aluminium fremstår objektet med et enkelt, arkitektonisk formsprog, hvor intet tager opmærksomheden fra selve formen. Karakteren kommer i stedet til udtryk gennem detaljerne: måden, lyset bevæger sig hen over metallet, grebet på låget og de subtile spor af håndens arbejde, der tilfører objektet en personlig karakter i kontrast til det industrielt fremstillede.
Yeodongs intention er ikke så meget at gøre det ordinære ekstraordinært, men snarere at udfordre selve skellet mellem de to. Ved at give et objekt, der normalt træder i baggrunden, en særlig opmærksomhed peger hun på, at værdi måske ikke ligger i, hvad et objekt er, men i måden, vi vælger at betragte det på.
Piece 04
by Agnieszka Owsiany
Blandt Agnieszka Owsianys mest værdifulde ejendele findes smykker, hun har arvet fra sin tipoldemor. Der er også en ring lavet af ståltråd og snor, som blev udvekslet under et fantasibryllup på en sommerlejr i barndommen. Nogle af disse smykker har en økonomisk værdi, mens andre stort set ingen har. For Owsiany er forskellen uden betydning. Denne tanke blev udgangspunktet for hendes bidrag til A STUDY: at skabe et objekt, der kan rumme de skatte, vi samler gennem livet.
I samarbejde med en erfaren smed begyndte Owsiany at eksperimentere med sort stål og en traditionel, håndbetjent presse. Under pressens kraft gav det forformede metal efter og dannede uventede folder, kurver og fremspring. I disse tilfældige bevægelser fandt hun begyndelsen på objektets form.
Frem for at rette på de uforudsete deformationer lod Owsiany dem blive en del af designet. Folderne blev til håndtag, mens deres tykkelse og kanter blev forfinet gennem håndsmedning. Stålet, der var valgt for sin styrke og holdbarhed, afslørede en uventet blødhed.
Som et objekt skabt til at passe på de ting, vi bærer med os gennem livet, rummer det også sporene fra sin egen tilblivelse: pressens kraft, materialets modstand og aftrykkene fra de hænder, der har formet det. En skat i sig selv, skabt med en intention om at bestå, blive bevaret og gå i arv til kommende generationer.
Piece 02
by Jimmy Kamhieh Loutfi
Metal har fulgt Jimmy Kamhieh Loutfi gennem to vidt forskellige kapitler af hans liv. Som maskiningeniør lærte han materialet at kende gennem dets tekniske egenskaber og funktion. Senere, gennem smykkekunsten, begyndte han at se det samme materiale som noget, der også kunne rumme minder, følelser og personlig betydning. Til A STUDY 003 tager Kamhieh Loutfi endnu et skridt i en ny retning. Han bevæger sig væk fra sølvet, som han kender indgående, og udforsker i stedet bronze i en skala, der er mindre velkendt for ham.
Studiets objekt, en lysestage, tog udgangspunkt i en enkel cylinderform, som gradvist blev tilført et øje, en næse og en mund – fragmenter inspireret af Loutfis vedvarende udforskning af menneskets anatomi. Formen blev først skabt digitalt og siden omsat til et fysisk objekt gennem prototyper og støbning. Undervejs måtte designet tilpasses bronzens fysiske egenskaber. Godstykkelser blev justeret, dybder genovervejet og detaljer forfinet.
Patineringen var det sidste skridt i processen og samtidig det, der forandrede objektets udtryk mest markant. Den mørke overflade giver bronzen en fornemmelse af alder, mens patineringen fordeler sig forskelligt omkring de enkelte ansigtstræk. Når lyset bevæger sig hen over overfladen, træder de anatomiske detaljer skiftevis frem og tilbage. Tilbage står et velkendt objekt til hjemmet, men med en anden tilstedeværelse, der anes lige under overfladen.
Piece 02
by Jimmy Kamhieh Loutfi
Metal har fulgt Jimmy Kamhieh Loutfi gennem to vidt forskellige kapitler af hans liv. Som maskiningeniør lærte han materialet at kende gennem dets tekniske egenskaber og funktion. Senere, gennem smykkekunsten, begyndte han at se det samme materiale som noget, der også kunne rumme minder, følelser og personlig betydning. Til A STUDY 003 tager Kamhieh Loutfi endnu et skridt i en ny retning. Han bevæger sig væk fra sølvet, som han kender indgående, og udforsker i stedet bronze i en skala, der er mindre velkendt for ham.
Studiets objekt, en lysestage, tog udgangspunkt i en enkel cylinderform, som gradvist blev tilført et øje, en næse og en mund – fragmenter inspireret af Loutfis vedvarende udforskning af menneskets anatomi. Formen blev først skabt digitalt og siden omsat til et fysisk objekt gennem prototyper og støbning. Undervejs måtte designet tilpasses bronzens fysiske egenskaber. Godstykkelser blev justeret, dybder genovervejet og detaljer forfinet.
Patineringen var det sidste skridt i processen og samtidig det, der forandrede objektets udtryk mest markant. Den mørke overflade giver bronzen en fornemmelse af alder, mens patineringen fordeler sig forskelligt omkring de enkelte ansigtstræk. Når lyset bevæger sig hen over overfladen, træder de anatomiske detaljer skiftevis frem og tilbage. Tilbage står et velkendt objekt til hjemmet, men med en anden tilstedeværelse, der anes lige under overfladen.
