Theresa Rand er uddannet arkitekt, arbejder som møbeldesigner og er havemenneske af hjertet. Hun bevæger sig mellem forskellige måder at forstå de rum, vi lever i. Fra rummets arkitektur til de genstande, der kommer til at definere det, vidner hendes interesser om en fascination af, hvordan vi skaber en følelse af hjem i verden.
Du har gjort København til dit hjem efter at være flyttet fra Tyskland. Hvad skal der til, for at et sted virkelig føles som hjemme?
Jeg tror, det tager tid at få et nyt sted til at føles som hjemme. Man er nødt til at fylde det med oplevelser, mennesker, minder og personlige genstande. Mine møbler betyder meget for mig, så det hjælper at have dem omkring mig. Men i sidste ende er det vigtigste for følelsen af at være hjemme ganske enkelt at være sammen med min mand og vores døtre.
Hvilke kvaliteter får dig til at føle dig bedst tilpas i dit eget hjem?
Materialer og farver har stor indflydelse på mig, og jeg er meget følsom over for stemningen i et rum. Jeg har brug for ryddelige omgivelser for virkelig at kunne slappe af, hvilket altid er lidt af en udfordring, når man bor med børn.
Er du typen, der samler på ting? Og i så fald, hvad finder typisk vej ind i dit hjem?
Jeg samler ikke på noget. De ting, vi lukker ind i vores hjem, er nøje udvalgt. Det er vigtigt for os ikke at eje unødvendige ting, men kun genstande, vi rent faktisk bruger, eller som har en særlig betydning for os.
Theresa Rand er arkitekt, der siden har bevæget sig ind i designverdenen. Hun skaber genstande, men har ikke det store behov for at samle på dem. Der er noget sigende ved dette forhold til den materielle verden. For en person, hvis arbejde kredser om de ting, vi omgiver os med, er det objekternes personlige betydning snarere end deres blotte tilstedeværelse, der gør dem værd at bevare.
Hendes bevidste tilgang til livet rækker ud over det materielle. Efter at have skiftet Tyskland ud med København har hun lært at sætte pris på danskernes optimisme og afslappede tilgang til tilværelsen, mens hun ofte finder sit eget kreative frirum langt fra tegnestuen, i haven eller skoven.
I samtalen med Theresa udforsker vi de rum og ritualer, der former hverdagen, den visdom, børn besidder, og hvorfor de største glæder for en person, der har viet sit liv til design, nogle gange findes helt andre steder.
Hvad vakte oprindeligt din interesse for design, og hvad har holdt din nysgerrighed i live lige siden?
Min vej ind i designverdenen begyndte med min uddannelse som arkitekt. Først blev jeg interesseret i arkitektur, derefter indretningsarkitektur og til sidst møbel- og produktdesign. Skalaen i mit arbejde blev gradvist mindre, og jeg bevægede mig mod de genstande, vi interagerer med hver dag – ting, der føles langt tættere på kroppen end arkitektur, hvor processen nogle gange kan føles lidt mere abstrakt.
Du har gjort København til dit hjem efter at være flyttet fra Tyskland. Hvad skal der til, for at et sted virkelig føles som hjemme?
Jeg tror, det tager tid at få et nyt sted til at føles som hjemme. Man er nødt til at fylde det med oplevelser, mennesker, minder og personlige genstande. Mine møbler betyder meget for mig, så det hjælper at have dem omkring mig. Men i sidste ende er det vigtigste for følelsen af at være hjemme ganske enkelt at være sammen med min mand og vores døtre.
Hvilke kvaliteter får dig til at føle dig bedst tilpas i dit eget hjem?
Materialer og farver har stor indflydelse på mig, og jeg er meget følsom over for stemningen i et rum. Jeg har brug for ryddelige omgivelser for virkelig at kunne slappe af, hvilket altid er lidt af en udfordring, når man bor med børn.
Er du typen, der samler på ting? Og i så fald, hvad finder typisk vej ind i dit hjem?
Jeg samler ikke på noget. De ting, vi lukker ind i vores hjem, er nøje udvalgt. Det er vigtigt for os ikke at eje unødvendige ting, men kun genstande, vi rent faktisk bruger, eller som har en særlig betydning for os.
Theresa Rand er arkitekt, der siden har bevæget sig ind i designverdenen. Hun skaber genstande, men har ikke det store behov for at samle på dem. Der er noget sigende ved dette forhold til den materielle verden. For en person, hvis arbejde kredser om de ting, vi omgiver os med, er det objekternes personlige betydning snarere end deres blotte tilstedeværelse, der gør dem værd at bevare.
Hendes bevidste tilgang til livet rækker ud over det materielle. Efter at have skiftet Tyskland ud med København har hun lært at sætte pris på danskernes optimisme og afslappede tilgang til tilværelsen, mens hun ofte finder sit eget kreative frirum langt fra tegnestuen, i haven eller skoven.
I samtalen med Theresa udforsker vi de rum og ritualer, der former hverdagen, den visdom, børn besidder, og hvorfor de største glæder for en person, der har viet sit liv til design, nogle gange findes helt andre steder.
Hvad vakte oprindeligt din interesse for design, og hvad har holdt din nysgerrighed i live lige siden?
Min vej ind i designverdenen begyndte med min uddannelse som arkitekt. Først blev jeg interesseret i arkitektur, derefter indretningsarkitektur og til sidst møbel- og produktdesign. Skalaen i mit arbejde blev gradvist mindre, og jeg bevægede mig mod de genstande, vi interagerer med hver dag – ting, der føles langt tættere på kroppen end arkitektur, hvor processen nogle gange kan føles lidt mere abstrakt.
Er der et sted her i byen, du bliver ved med at vende tilbage til – et sted, der føles særligt som dit eget?
Det ligger ikke ligefrem inde i byen, men jeg elsker at vende tilbage til Frilandsmuseet – et frilandsmuseum med historiske bygninger fra landet og traditionelle haver. Det er det perfekte frirum fra vores travle hverdag, og vores døtre elsker at lege der, fordi der er masser af aktiviteter for børn. Jeg elsker at studere detaljerne i, hvordan husene blev bygget dengang, hvor alt blev lavet i hånden, og få en fornemmelse af det anderledes tempo, livet havde på den tid.
Hvis du ikke var endt med at arbejde med design, hvordan tror du så, dit liv ville have set ud?
Hvis jeg ikke var endt i designverdenen, tror jeg, at jeg var blevet gartner eller landskabsarkitekt. Jeg overvejer stadig indimellem at skifte karriere, fordi jeg elsker at være udendørs. Selvom jeg holder utrolig meget af mit arbejde, ville jeg ofte ønske, at det indebar mindre tid foran en computerskærm.
Er der et godt råd, som har fulgt dig gennem årene?
Jeg tror egentlig ikke på uopfordrede råd, men jeg elsker at tilbringe tid med mennesker, hvis måde at leve på inspirerer mig. Jeg beundrer dem, der formår at bevare roen og optimismen i svære situationer, fokusere på det, der virkelig betyder noget, og lade deres værdier vise vejen.
Hvad mener du gør en genstand værd at bevare hele livet?
En genstand, der skal holde hele livet, skal selvfølgelig være fremstillet af materialer af høj kvalitet og med godt håndværk, så den er slidstærk og forbliver tidløs. Men det vigtigste er dens følelsesmæssige værdi. En genstand er kun værd at bevare, hvis man har en personlig forbindelse til den – hvad enten det skyldes et minde, den bærer på, eller fordi det er noget, man har ønsket sig i lang tid. Den skal have en form for personlighed og sjæl.
Har du en genstand i dit eget hjem, som du aldrig ville skille dig af med?
Der er en lille genstand i vores hjem, som betyder meget for mig: en lille kuffert, jeg har arvet fra min mor, som for nylig gik bort. Hun brugte den til sine steppesko, og i dag bruger vi den som legetøjskuffert til vores døtre.
Når du føler dig kreativt fastlåst – eller bare har brug for en pause – hvor søger du så hen?
Det lyder sikkert som en kliché, men jeg har brug for at komme ud i naturen – i skoven eller vores have – og have lidt ro og tid for mig selv til at lade op, især når jeg føler mig fastlåst. Det hjælper også at komme ud, være sammen med venner og ganske enkelt få et sceneskift. At tilbringe tid med mine børn hjælper også meget. De minder mig om, at der ofte findes en mere direkte og ukompliceret måde at se tingene på.
Efter at have boet i Danmark i nogle år, er der så et dansk ritual, en vane eller en måde at leve på, som du har taget til dig?
Jeg synes, at danskere generelt er mere afslappede og optimistiske end folk i Tyskland, hvor jeg voksede op, og den indstilling kan jeg virkelig godt lide.
Er der et sted her i byen, du bliver ved med at vende tilbage til – et sted, der føles særligt som dit eget?
Det ligger ikke ligefrem inde i byen, men jeg elsker at vende tilbage til Frilandsmuseet – et frilandsmuseum med historiske bygninger fra landet og traditionelle haver. Det er det perfekte frirum fra vores travle hverdag, og vores døtre elsker at lege der, fordi der er masser af aktiviteter for børn. Jeg elsker at studere detaljerne i, hvordan husene blev bygget dengang, hvor alt blev lavet i hånden, og få en fornemmelse af det anderledes tempo, livet havde på den tid.
Hvis du ikke var endt med at arbejde med design, hvordan tror du så, dit liv ville have set ud?
Hvis jeg ikke var endt i designverdenen, tror jeg, at jeg var blevet gartner eller landskabsarkitekt. Jeg overvejer stadig indimellem at skifte karriere, fordi jeg elsker at være udendørs. Selvom jeg holder utrolig meget af mit arbejde, ville jeg ofte ønske, at det indebar mindre tid foran en computerskærm.
Er der et godt råd, som har fulgt dig gennem årene?
Jeg tror egentlig ikke på uopfordrede råd, men jeg elsker at tilbringe tid med mennesker, hvis måde at leve på inspirerer mig. Jeg beundrer dem, der formår at bevare roen og optimismen i svære situationer, fokusere på det, der virkelig betyder noget, og lade deres værdier vise vejen.
Hvad mener du gør en genstand værd at bevare hele livet?
En genstand, der skal holde hele livet, skal selvfølgelig være fremstillet af materialer af høj kvalitet og med godt håndværk, så den er slidstærk og forbliver tidløs. Men det vigtigste er dens følelsesmæssige værdi. En genstand er kun værd at bevare, hvis man har en personlig forbindelse til den – hvad enten det skyldes et minde, den bærer på, eller fordi det er noget, man har ønsket sig i lang tid. Den skal have en form for personlighed og sjæl.
Har du en genstand i dit eget hjem, som du aldrig ville skille dig af med?
Der er en lille genstand i vores hjem, som betyder meget for mig: en lille kuffert, jeg har arvet fra min mor, som for nylig gik bort. Hun brugte den til sine steppesko, og i dag bruger vi den som legetøjskuffert til vores døtre.
Når du føler dig kreativt fastlåst – eller bare har brug for en pause – hvor søger du så hen?
Det lyder sikkert som en kliché, men jeg har brug for at komme ud i naturen – i skoven eller vores have – og have lidt ro og tid for mig selv til at lade op, især når jeg føler mig fastlåst. Det hjælper også at komme ud, være sammen med venner og ganske enkelt få et sceneskift. At tilbringe tid med mine børn hjælper også meget. De minder mig om, at der ofte findes en mere direkte og ukompliceret måde at se tingene på.
Efter at have boet i Danmark i nogle år, er der så et dansk ritual, en vane eller en måde at leve på, som du har taget til dig?
Jeg synes, at danskere generelt er mere afslappede og optimistiske end folk i Tyskland, hvor jeg voksede op, og den indstilling kan jeg virkelig godt lide.



